Contact Us

DTU Health Tech
Henrik Dams Allé B202,
DK-2800 Kongs Lyngby

Secretary Sébastien Sebbaha

E-mail address: dsfcm.dk@gmail.com

Love

Stiftet 13. maj 2004 – Revideret generalforsamling 2007 – Revideret generalforsamling 2013.

Lovene kan hentes som .pdf her

1.1 Selskabets navn er Dansk Selskab for Klinisk Onkologi. Den engelske betegnelse er Danish Society of Clinical Oncology

1.2 Selskabet er videnskabeligt selskab for special et Klinisk Onkologi.

1.3 Selskabets formål er at fremme udviklingen af klinisk onkologi samt at fremme vilkår for uddannelse og forskning indenfor klinisk
onkologi.

1.4 Selskabet skal endvidere være rådgivende i spørgsmål vedrørende klinisk
onkologi.

1.5 Selskabet er tilsluttet Lægevidenskabelige Selskaber LVS. Selskabets
repræsentanter i LVS’ repræsentantskab udpeges af bestyrelsen. Mindst en
repræsentant skal være medlem af bestyrelsen.

2.1 Som ordinært lægeligt medlem kan optages enhver i Danmark autoriseret læge, som gennem ansættelse eller forskning har tilknytning til specialet.

2.2 Som ordinært ikke-lægeligt medlem kan optages i Danmark ansatte fysikere samt andre akademikere, hvis arbejde falder inden for specialet.

2.3 Anmodning om optagelse i selskabet fremsendes via selskabets hjemmeside.
Optagelse vurderes af Selskabets sekretær. I tvivlstilfælde af bestyrelsen.

2.4 Pensionerede ordinære medlemmer og æresmedlemmer er fritaget for kontingent og har ikke stemmeret.

3.1 Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. Generalforsamlingen
afholdes en gang årligt i 1. eller 2. kvartal af kalenderåret. Indkaldelse til
generalforsamling foretages via e-mail med mindst fire ugers varsel, vedlagt revideret regnskab. Medlemmer uden e-mail må orientere sig om indkaldelsen på hjemmesiden.

Dagsorden offentliggøres på selskabets hjemmeside.

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være selskabets bestyrelse i hænde senest to uger før generalforsamlingen afholdes. Endelig dagsorden offentliggøres på selskabets hjemmeside senest en uge før generalforsamlingen af holdes. Til generalforsamlingen har kun ordinære medlemmer adgang.

3.2 På generalforsamlingen har kun fremmødte medlemmer stemmeret. Vedtagelse
kræver simpelt flertal blandt de afgivne stemmer, blanke stemmer medtælles ikke. Se dog § 8.

3.3 Dagsorden til den ordinære generalforsamling sk
al indeholde følgende punkter:
a) Valg af dirigent
b) Valg af referent
c) Formandsberetning
d) Beretning fra diverse udvalg
e) Fremlæggelse af revideret regnskab
f) Fastsættelse af kontingent
g) Behandling af indkomne forslag
h) Valg af bestyrelse
i) Valg af revisorer
k) Valg til udvalg og andre tillidsposter
l) Eventuelt

3.4 Hvis antallet af forslag til medlemmer af bestyrelsen overstiger antallet af ledige pladser, skal afstemningen være skriftlig. På stemmesedlen anføres det antal navne, som svarer til antallet af ledige pladser. Optællingen foretages af to af generalforsamlingen udpegede stemmetællere, uden for bestyrelsen og de foreslåede kandidater.

3.5 De kandidater til bestyrelsesvalg der opnår flest stemmer er valgt indtil det antal pladser der er på valg er besat. Blandt de øvrige opstillede vil op til to kandidater med de højeste stemmeantal, der ikke opnår valg, fungere som suppleanter frem til næste generalforsamling. Suppleanterne kan deltage i best
yrelsesmøderne – dog uden stemmeret.

3.6 Valg af to revisorer. Valget følger retningslinjerne i 3.4. Begge kan genvælges i henhold til § 4.2.

3.7 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med 2 ugers varsel af bestyrelsen og skal indkaldes af denne inden for seks uger, såfremt mindst 5% af medlemmerne skriftligt anmoder herom. Dagsorden og de hertil hørende forslag skal fremsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelsen. Afgørelser på ekstraordinær
generalforsamling følger reglerne i § 3.2.

3.8 Eksklusion af et medlem kan kun foretages af generalforsamlingen efter
indstilling af bestyrelsen.

4.1 Bestyrelsen leder selskabets virksomhed og består af 8 medlemmer. Syv af disse vælges på Selskabets generalforsamling. Et medlem skal være under uddannelse i klinisk onkologi og vælges af Foreningen af Yngre Onkologer (FYO).

Blandt de 7 medlemmer der vælges på generalforsamlingen bør et medlem være fysiker med ansættelse på radiofysisk afdeling. De øvrige seks medlemmer vælges blandt de ordinære lægelige medlemmer. Et medlem bør være ansat ved en klinisk onkologisk enhed udenfor centerafdelingerne. Mindst fem medlemmer skal være speciallæge i klinisk onkologi.

4.2 Et bestyrelsesmedlem vælges for en periode af to år med mulighed for genvalg i yderligere to perioder, maksimalt seks år i én sammenhængende periode.

4.3 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Formanden skal være speciallæge i klinisk onkologi.

4.4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når alle medlemmer er enige, eller når et møde er indkaldt med mindst 8 dages varsel, og formanden plus 3 medlemmer subsidiært 5 medlemmer støtter beslutningen. Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende.

4.5 Selskabets bestyrelse fungerer også som bestyrelse for Fundats for Dansk Selskab for Klinisk Onkologis Jubilæumsfond.

4.6 Formanden for Selskabets uddannelsesudvalg har en plads i bestyrelsen med taleret, men uden stemmeret.

Selskabets regnskabsår er kalenderåret. Kontingent fastsættes for 1 år ad gangen.

Faste udvalg

6.1 Møde- og kursusudvalget. Forestår arrangementer og videnskabelige møder samt virker for etablering af efteruddannelsestilbud indenfor specialet. Udvalget udpeges af bestyrelsen og konstituerer sig selv med en formand, som er ordinært lægeligt medlem af bestyrelsen. Udvalget består af mindst 5 personer. Funktionsperioden er to år og kan forlænges.

6.2 Uddannelsesudvalget. Udvalget består af de uddannelsesansvarlige overlæger fra de onkologiske afdelinger, der deltager i hoveduddannelsesforløbet i Klinisk Onkologi og én repræsentant udpeget af Foreningen af Yngre Onkologer. Udvalget kan tilknytte flere deltagere efter behov. Formanden for udvalget vælges af generalforsamlingen for en periode på to år med mulighed for genvalg i yderligere to perioder, maksimalt seks år i én sammenhængende periode.

Andre udvalg

7.1 Bestyrelsen udpeger repræsentanter til officielle udvalg nedsat under Sundhedsstyrelsen og andre offentlige myndigheder. Bestyrelsen udpeger repræsentanter til faglige arbejdsgrupper, herunder repræsentanter til DMCG’erne og repræsentanter i internationale selskaber. Udnævnelser offentliggøres på Selskabets hjemmeside.

7.2 Medlemmer udpeget i henhold til paragraf 7.1 er valgt for en periode af to år ad gangen med mindre andre funktionsperioder er angivet i de pågældende udvalg. Der er mulighed for genvalg. Funktionstiden kan afkortes efter indstilling fra arbejdsgruppen eller pågældende medlem selv.

7.3 Generalforsamlingen og bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte midlertidige udvalg til løsning af afgrænsede opgaver. Løsningsforslag forelægges bestyrelsen, der har den endelige afgørelse.

Vedtagelse af lovændringer kan kun ske på en generalforsamling, hvor mindst halvdelen af selskabets stemmeberettigede medlemmer er tilstede og mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget. Opnår et forslag om lovændring ikke denne majoritet, men dog stemmeflerhed blandt de fremmødte, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling efter bestemmelserne i § 3.7. På denne generalforsamling kan vedtagelse ske uanset antal fremmødte ved simpel stemmeflerhed. Afstemning om lovændringer skal ske skriftligt når blot ét medlem ønsker det. Ugyldige og blanke stemmer medtælles ikke.

Selskabet kan indgå sammenslutning med andet dansk videnskabeligt selskab, når formålet jvf. § 1.3 tilgodeses efter sammenlægningen. Sammenslutningsaftale med samtidig opløsning af selskabet sker efter bestemmelserne i §8.

Selskabet kan kun opløses uden sammenslutningsaftale af en generalforsamling hvor mindst 3/4 af medlemmerne er til stede, og hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Støttes et forslag om opløsning blandt et flertal af de fremmødte, men uden den nødvendige majoritet er opnået, skal bestyrelsen mindst 2 uger og højst 6 uger senere indkalde til ekstraordinær generalforsamling jfr. § 3.4. På denne generalforsamling kan opløsning foretages ved simpel stemmeflerhed. Ved eventuel opløsning af selskabet træffes samtidig beslutning om anvendelse af selskabets aktiver, der ikke kan tilfalde nuværende eller tidligere medlemmer.